Grafisk tegnestue

 

Grafisk tegnestuegrafisk

På grafisk tegnestue vil der specifikt arbejdes med grafisk og visuel kommunikation, både i den helt klassiske og traditionelle form med tegning/tegneserie, foto, film, collage, kompositionslære og kommunikation mm. – men også digitalt, hvor billedbehandling, layout, og design er i fokus.

 

Indhold

Eleven lærer de grundlæggende principper for at arbejde med det grafiske medie, og vil primært arbejde med illustration og grafisk design fra idé til tryk, som f.eks. bogomslag, postkort, magasiner, brochurer, flyers, plakater, logoer, covers mm.

Undervisningen vil veksle mellem teori og praksis og arbejde med hele designprocessen frem til et færdigt produkt.

Vi vil ligeledes afprøve forskellige materialer og teknikker, lige fra collage og tegning til at kunne mestre computerprogrammer som Photoshop, Illustrator og InDesign på grundniveau.

Til inspiration vil også være indlagt udflugter/besøg til virksomheder, tegnestuer/ bureauer, kulturelle institutioner, udstillinger mm.


Formål

– at eleven uddannes til at mestre en specifik faglig funktion, og efter endt uddannelse selvstændigt og i samarbejde med andre kan varetage et eller flere arbejdsområder indenfor et grafik design.
– at eleven aktivt støttes i en videre udvikling, der kan styrke elevens personlige og faglige udvikling. En aktiv jobsøgning samt tilknytning til en blivende plads på arbejdsmarkedet.
– at de faglige kompetencer har til formål at styrke og opbygge elevens selvværd, som øger elevens selvstændighed og på sigt giver øget mulighed for at deltage i voksen- og samfundslivet.

Undervisningens grundelementer

1. Introduktion til fagområdet. (ex. Foto, Grafisk layout, Film)
2. Eksempler og genrer. (ex. Visuelt billedmateriale til undervisningen)
3. Teknik og udstyr. (ex. Computerprogrammer, Kamera, lysbord mm.)
4. Besøg. (ex. Kulturinstitutioner, Tegnestuer, Udstillinger, Bio)
5. Opgaver. (ex. Frie og bundne samt professionelle)
6. Elevudstilling. (ex. Foto, Design, Video, Film)
7. Kompetencebevis. (ex. Et bevis som beskriver uddannelsesforløbet,
og elevens faglige, sociale og personlige kompetencer)